Søndag den 24. februar gik turen til Blåvand, vi skulle ned og prøve kræfter med Bordrup-Oksby plantage. Vejret var rigtig fint for årstiden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og temperaturen steg hurtigt til en 8 – 9 grader. Vi var fire fra Viborg Orienteringsklub Birgitte, Helle, Svend Erik og Stig. Alle tilmeldt 6 km. distancen. Der var fælles start for alle deltager. Kortene var udlagt i en rundkreds i fornavnsorden og navn var skrevet på bagsiden.
Kortet var for 6 km. distancen fra 1989. De længere baner havde et nyere kort klippet sammen med det gamle kort. Det blev en spændende oplevelse. Det var meget tydligt at kortet var tegnet før der var noget der hed “digitalt kurvemateriale”. Ved post 10 havde jeg stor udfordringer (sammen med rigtig mange andre) fordi der mødte os et mountainbike spor. Forholdsvis nyanlagt. Men var det anlagt på en eksisterende sti eller var der dannet en ny? Det var umuligt at læse sig ind via kurvebilledet. Kurverne jeg stod og så på var slet ikke på kortet. Nå, det lykkedes at finde den efter megen frem og tilbage.
Kortet over området.
En anden kuriøsitet var post 12. Den var midt på en gammel kirkegård. Midt på kirkegården stod et klokketårn i træ. På klokken var sat en mærkat med nummeret 126 (postens kontrolnummer). Oppi klokken var flere oplysninger. Stemplingsenheden skulle findes 65 meter i retning klokken 4:30.
Den var i det sydøstlige digehjørne. Et dige der omkransede kirkegården. Ved starten fik den oplysning, at vi skulle ind på en krikegård og at der ikke måtte løbes derinde.
Alle baner havde mindst én post placeret på et udkigspunkt. For 6 km. banen var det post 2, hvor der var udsigt ud over Ho bugt.
Det lykkedes alle at finde tilbage til stævnepladsen og målposten, hvor der ventede enten en præmie (Marcipanbrød) eller en trøstpræmie (Marcipanbrød).
Resultater kan ses her: https://www.o-result.dk/showresult.aspx?uid=54
Vi haber det var en god træning til Nordjysk og Påskeløb. Dejligt vejr var det i hvertfald.