Uddannelse & træning for nyere medlemmer!!

Der indbydes til uddannelse & træning for nyere medlemmer.
Alle træningsdage er mandage og det afholdes i VO-res Hus, Skivevej 93, 8800 Viborg. Alle dage er det kl. 17:30, hvor der gives et teoretisk oplæg.
Kl. 18:00 vil der alle dage være en bane i Undallslund, hvor teorien kan afprøves.
Hele programmet ses nedenfor:

30. marts: Hovedtema: Læse og forstå kort og postdefinitioner.
De mest gængse kortsignaturer (minus kurvebilledet) gennemgås, herunder hvordan de ser ud på postdefinitionen med IOF-symboler.

6. april: Hovedtema: Retning og afstand.
Hvordan man kan bruge et kompas. Nordvending og holde en retning. Brugen af skridttælling til afstandsbedømmelse. Fordele og ulemper.

27. april: Hovedtema: Vejvalg, ledelinjer, holdepunkter og opfang.
Hvordan man vælger det bedste vejvalg, og hvordan man bruger ledelinjer, herunder hvordan de bruges til at forlænge sig ind til posten. Endvidere gennemgang af anvendelsen af holdepunkter, hvor det ikke er muligt at anvende ledelinjer, samt anvendelse af opfang dels på delstrækkene bag holdepunkterne, dels bag posten, når man ikke rammer den (bommer).

4. maj: Hovedtema: Kurver.
Hvad betyder ækvidistance? Hvornår er det fladt, og hvornår er det stejlt. Forskel på slugter og udløbere. Tørtræning på kort i at kunne se, hvad der er op og hvad der er ned.

Alle medlemmer af VO er velkomne til at deltage – også i det teoretiske – hvis man har lyst.

Teori: Pia Gade
Baner: Jess Rasmussen

Subscribe
Notify of
0 Comments
Newest
Oldest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x