05.oktober 2020 VOres hus
Til stede: |
Pia Gade, Jess Rasmussen, Tommy Kirk Damsgaard, Jørn Svendsen og Karsten Christiansen |
Fraværende: |
Ingen |
Næste møde: |
30.november 2020, VOres hus |
Bilag: |
NIL |
- Godkendelse af dagsorden
Godkendt
- Godkendelse af referat fra sidste møde
Godkendt
- Status i Dansk Orienteringsforbund, Nordkredsen og klubben v/formanden
Grundet akut sygdom hos Claus Poulsen har Jess (vores formand) indtaget rollen som formand for Nordkredsen og derved også del af DOF’s hovedbestyrelse.
Jess giver kort beskrivelse af oplevelsen og opgaverne;
I Nordkredsen fokuserer Jess på optimeringer og eksisterende aftaler, i forhold til kredsbestyrelsens engagementer versus reelle opgaver.
I DOF har Jess koordinationsansvar vedrørende elite, MTB-O samt skole-O.
DOF skal have ny formand til næste repræsentantskabsmøde.
- Klubbens aktuelle træningsaktiviteter og planer i vinterhalvåret.
Poster i skoven hver anden uge (som tidligere år).
Gang i koordinering af vintertræningsløb om lørdagen med Karup og Skive.
Klubmesterskab 15. november i Mosskov under Corona retningslinjer. Lægges på hjemmeside og Facebook snarest. Bliver uden den sociale del.
Juleafslutning aflyses grundet Corona, henset til arrangementets karakter som hyggearrangement (socialt arrangement).
Nytårsløb gennemføres v/ sidste års vindere; Jakob Gade og Kjeld Tidemand.
- Aktiviteter i 2021 og fremefter v/Formanden
Der sker lidt forskubninger/rokader af arrangementer pga Corona. Det vil have effekt ind i 2021.
2021:
– Midtjysk sprintcup sammen med Skive. Inkludere JFM sprint samtidigt
– Mulighed for Divisionsmatch men skal afklares.
– Natteravn
2022:
– Læsø 3-dages
– JFM Lang (Finderup eller Ulbjerg)
– Natteravn
– Vinterlang
2023:
– Påskeløb (Ulbjerg, Vindum og Finderup)
– DM-hold? Der er også en Divisionsmatch! (Evt. se om MariagerFjord OK vil overtage?)
– Natteravn
2024:
– Læsø 3 dages
– Midtjysk sprintcup
– Natteravn.
- Klubbens Find Vej i Danmark projekter
Klubben har fået en henvendelse angående fejl på Bækkelund kortet, som er fra 2011. Jess har aftalt med Steen at opdatere Bækkelund.
Efter kort dialog aftales at styrke indsatsen til klubbens ”Findveji” engagement således:
Tommy er tovholder. Områderne skal mindst én gang årligt gennemgås i forhold til kortets signaturer, postplaceringer samt forandringer på/i området.
De tre områder henholdsvis Houlkær, Broddingbjerg og Hald Ege/Bækkelund, bør fordeles til klubbens medlemmer. Tommy varetager selv Houlkær. Jess laver jobopslag til de to resterende områder.
- Status vedr. medlemmer og økonomi v/ kassereren
– 153 indmeldte, hvilket giver en faktisk økonomisk balance i forhold til indtægter fra kontingenter kontra omkostninger til drift (blot til info). Foreningen har pt et overskud pålydende kr. 27.000, trods Corona. Dette er dog ikke retvisende for årets resultat som vil blive lavere.
– Læsø 3 dages er endnu ikke fuldt revideret men tegner til at give et solidt overskud.
– Viborg idrætsråd har besluttet at inddække alle foreningers ekstra omkostninger vedr. Corona, såsom håndsprit, servietter mv. Pia laver ansøgning.
Kort diskussion om effekten af at nedsætte kontingentet mhp at foreslå generalforsamlingen en halvering af kontingentet. Pia laver en beregning. Baggrunden findes i bestyrelsens holdning til at lade foreningens solide egenkapital komme medlemmerne til gode. Opfølgning på næste møde.
- Status vedr. Natteravn v/Pia Gade
Første funktionsledermøde afholdt. Der er nye ledere på 3 poster efter en indsats fra Pia. De nye ledere vil være en kærkommen styrkelse af klubbens korps af funktionsledere – særligt i disse Corona tider.
- MTB-O aktiviteter og planer v/ Jørn Svensen
Har søgt om og modtaget kr. 10.000 til weekendtur sidst i september, som tydeligt annonceret på klubbens online fora. Antallet af deltagere var dog lavt og udgifterne tilsvarende lave. Derfor vil Pia og Jørn lave en tilbageførsel af en del af tilskuddet.
Der bliver et samarbejde om træning imellem klubberne i Midtjylland og Nordjylland, når ikke der er stævner eller lign. Dette for at fordele byrden men også tilbyde forskellige skove til aktive medlemmer.
Der bliver altid fokuseret på rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer.
- Kursus i hjertestarter
Klubbens mangeårige medlem, Tage Arent, har tilbudt at undervise i brugen af hjertestarter. Vi siger JA TAK, men først når Corona situationen er bedre – eller helt løst.
- Bordet rundt
Jess: Vi fastholder Corona-restriktionerne. Hjemmesiden bliver opdateret.
Tommy: IAB
Jørn: Beder Jess at tage med til kredsledermødet, at nogle MTBO-arrangementer ikke har været udbudt på de normale platforme, såsom O-service og Facebook (DOF). Det er meget frustrerende at man som aktiv udøver ikke kan finde relevante tilbud i egen region.
Pia: IAB
Karsten: Deltog i Viborg Idrætsråds repræsentantskabsmøde onsdag den 1.oktober. Grundet Corona omstændighederne blev mødet, tirsdagen forinden, flyttet til online afvikling uden beslutningskompetencer. Disse er alle flyttet til generalforsamlingen til foråret.