Revanche Nytårsløb 2017
Da der alligevel ikke er noget orienteringsløb i første weekend i 2017, og derfor alt for længe at vente med at få gjort alvor af nytårsfortsætterne, så arrangeres der et revanche Nytårsløb 7. januar 2017 med start kl. 1300 ved VOres Hus.
Der vil være alt at tabe (specielt julesulen), og intet at vinde – det er således ikke muligt at løbe sig til at blive arrangør af Nytårsløbet i 2018 – det er dog muligt at vinde lidt postindsamling.
Der vil ikke være gløgg, æbleskiver, pebernødder , slik med mere – det har du nok også fået rigeligt af i de seneste uger.
Det vil være fælles start, uretfærdig seedning i form af varierende længde og antal poster, mangelfuld korttegning og indlagte kortfejl, så posterne for nogle er sværere end for andre.
Ingen lang kompliceret instruktion og ingen forventning om, at du skal samarbejde med nogen – du får kortet med bagsiden op, og når der bliver smidt et kanonslag, så er det med at komme afsted inden det sprænger.
Uforpligtende tilmelding til jess@youseeme.dk senest 4. januar 2017 for at være sikker på, at der er en bane som er tilpasset dine evner, din vægt, køn, alder og vejret den 7. januar.
Jess Rasmussen