En fed tur i bakkerne – kurvetræning er mega sjovt og lærerigt
Det var et kanon godt tilbud Jakob havde lavet for klubbens medlemmer en dejlig lørdag først i marts. Vejret var perfekt til orientering. Det var ikke for varmt og ikke for koldt. Jakob havde lavet en rigtig spændende bane på Broddingbjerg, hvor han havde brugt hele skrænten langs åen med udfordrende postplaceringer, hvor det handlede om at holde hovedet koldt og koncentrationen høj. Det var slugter, huller, bakker, render og man kom virkelig på tværs af bakkerne. En lille detalje var, at det var et kurvekort uden stier der blev løbet på. En skøn måde at lære kurveformationerne at kende.
Efter indtagelse af frokosten blev vi sendt ud på en lille sprintbane i 1:4000. En tur rundt om højskolen, atletikstadion, handelsskolen og forstbotanisk have. En dejlig tur. Det kan dog undre mig rigtig meget, at vi kun var 2 (3) medlemmer, der havde taget udfordringen op denne skønne lørdag i marts. Hvor er det synd, at ikke flere møder op. Det kan jo ikke være fordi, der ikke er brug for træning. Vi risikerer jo, at der ikke bliver arrangeret flere af denne slags fine tilbud, når ingen, eller næsten ingen møder op. En stor tak til Jakob og alle hans hjælpere for en god oplevelse. Jeg er helt sikkert blevet meget bedre til at orientere i bakkerne.
Hilsen Helle