29 medlemmer deltog i årets generalforsamling. Det blev besluttet at ændre klubbens vedtægter, så udbredelse af skisport udgår af klubbens formål, og bestyrelsen reduceres med to bestyrelsesmedlemmer. Der blev sagt farvel og tak for indsatsen til Lene Bejer og Lene Stick, som begge havde valgt ikke at lade sig genopstille. Endvidere et forsinket farvel og tak til Anders Byrdal.
Generalforsamlingen gav gode input til bestyrelsen med hensyn til gennemførelse af klubmesterskaber fremover, hvorledes klubbens sociale liv kan styrkes, og hvordan vi kan fejre klubbens 75 års jubilæum 17. oktober. Der blev nedsat en jubilæumskomité med Torben Pedersen som formand.
Det var en fremragende aften. Generalforsamlingen var også god 🙂