Partsindlæg til generalforsamling 2019

Punkter der passende kan drøftes:

  1. Klubmesterskab:
    Min holdning er, at klubmesterskab skal arrangeres på vilkår, hvor flest muligt af klubbens medlemmer deltager. Enten et løb arrangeret i nærområdet evt. sammen med Skive og Karup (måske et udvidet onsdagsløb) eller alternativt som et resultat af en løbsserie.
    Klubmesterskabet skal ikke at være et løb i en orienteringsmæssig god skov, alt for sent på året, hvor klubbens ”bedste” på dagen findes.
    Løbet bør afholdes i det tidlige efterår i ”onsdagsløbssæsonen”.
  2. Forslag til social aktivitet i forbindelse med træningsløb:
    Mål ”at så mange som muligt bliver ’en stund’ efter løbet og eftersnakker/hygger”.
    I dag kommer folk til løb, løber løbet og ”skynder” sig hjem bagefter.
    I stedet for at indskærpe starttidspunkt ”ikke tidligere end 18:00” (for onsdagsløbene), tror jeg vi skal gå den modsatte vej. Anmode medlemmerne om, at planlægge deres start, så de er i mål ca. 18:45 (tidspunktet blot et forslag). Men pointen er, at vi alle bruger forskellige tidsrum til vore løb, både fordi der er forskellige banelængder men også fordi vi løber med forskellig ”hastighed”. Så i stedet for at starte samtidigt, bør vi forsøge at komme i mål samtidig.
    Kombinerer vi det med kaffe, kage/frugt efter løbet tror jeg, der kan blive en chance for eftersnak.
  3. Er vi en bank eller en orienteringsklub?
    Jeg synes vi bør kigge på forskellige muligheder for at bringe noget af vores kapital i arbejde til medlemmernes glæde.

    1. Først og fremmest har vi noget materiel, der trænger til udskiftning. F.eks. vores klubtelte og vor startpavillon. Måske er der andre ting, der godt kunne udskiftes. Nogen vil sige at det er bevilget. Til det kan der kun svares ”hvad hjælper det, når det bevilgede ikke bliver indkøbt”.
    2. Jeg synes vi skal øge omsætningen på klubtøj. Vi bør fremover tilbyde medlemmerne klubtøj til en meget fordelagtig lav pris. Jamen så taber vi jo penge på det. Jo, men klubben bliver synlig som en sammentømret klub.
      Vi kan så passende starte med at forære det nuværende restlager til de der evt. kan passe tøjet.
    3. Klubben kunne ”sponsorere” frugt/kage til onsdagstræningsløb og til mandagstræninger.

 

Stig Barrett

Subscribe
Notify of
0 Comments
Newest
Oldest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x