Referat Generalforsamling 2019

GENERALFORSAMLING 2019

Mandag den 11. marts kl. 19.00

  1. Valg af dirigent. Søren Elkjær blev valgt. Søren konstaterede at Generalforsamlingen var rettidigt indkaldt. Generalforsamlingen er godkendt.
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. Kan ses i klubbladet. Jess uddybede et par af punkterne. Bestyrelsens beretning blev godkendt.
  3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2018. Kan ses i klubbladet. Da kassereren desværre ikke kunne være tilstede, forlagde formanden regnskabet og fremhævede nogle punkter. Bl.a. Alle aktiviteter er gennemført med overskud. Deltager rekord på Læsø. Rigtig mange deltagere til DM. MTB-O også pænt overskud. Christian vil gerne rose Pia for et rigtigt godt stykke kassererarbejde, hvilket alle tilstede bifaldt med applaus. Søren E. spørger revisoren om beløbene nu også er der – det kan Birgitte bekræfte. Arne – det er dejligt vi har overskud, kan det komme klubbens medlemmer til gode? Jess har et punkt længere nede, der berør emnet. Jørn – kig i materielrummet, hvad med nye skilte m.v. Det mente Stig også er en god ide. Regnskabet blev godkendt.
  4. Bestyrelsens planer for de kommende år. Kan ses i klubbladet. Jess nævnte et par punkter. Bl.a. arrangerer VO kun to løb i år. To øvrige løb som klubben ikke selv står for, nemlig JWOC og MTB-O VM har stor deltagelse af klubbens medlemmer. Anders vil gerne vide, om Påskeløbet i 2023 er blevet tildelt VO. Jess – Der står kun VO på terminslisten, idet den anden klub, som tidligere også stod på terminslisten, har trukket sig. Preben vil gerne have bedre udluftning i omklædningen, det tager bestyrelsen med i sine overvejninger. Bestyrelsens planer blev godkendt.
  5. Behandling af indkomne forslag.
    1. Forslag fra bestyrelsen om at ændre vedtægterne, så klubbens formål med mere ikke længere indeholder skisport samt udmeldelse af Dansk Skiforbund. Efter en god debat, blev der holdt skriftlig afstemning. 23 stemte for forslaget, 4 stemte imod, 1 blank og 1 ugyldig. Forslaget blev dermed vedtaget.
    2. Forslag fra bestyrelsen om at ændre vedtægterne, så klubbens bestyrelse fremover udgøres af en formand og fire bestyrelsesmedlemmer. Efter en kort debat blev der også her afholdt en skriftlig afstemning. 28 stemte for, 1 stemte imod. Forslaget er dermed vedtaget.
      Christian Als anbefalede at bestyrelsen fik undersøgt om vedtægterne var dækkende bl.a. afledt at flere var overraskede, at der ikke kræves en ekstraordinær generalforsamling at ændre vedtægter. Det vil bestyrelsen gøre inden næste generalforsamling.
    3. Forslag fra bestyrelsen. Drøftelse og forslag til, hvordan vi får flere til at deltage i bl.a. klubmesterskaberne. Birgitte B. – Banerne skal svare til løberens niveau, løbet skal ligge tættere på Viborg, så også ungdommen kan være med. Birgitte og Svend Erik vil gerne lave løbet til efteråret. Stig er enig, det skal heller ikke være alt for sent på året. Anders vil hellere længere væk. Preben vil gerne det blev i sommerperioden med efterfølgende grill. Karsten mener, det måske skal laves på en helt anden måde. Jimmi mener klubmesterskabet er en konkurrence, kan godt ændres på konceptet, men lav løb med efterfølgende grill en anden dag. Hvorledes fejrer vi klubbens 75-års jubilæum til oktober og nedsættelse af jubilæumskomite? Jørn – hvad med en klubtur? Karsten forslog hoppeborg og fadøl. Jess gjorde opmærksom på, at andre klubber holder åbent hus, men det kunne jo også kombineres med andre aktiviteter. Søren E., Torben, Arne, Jess og Stig meldte sig til jubilæumskomite, og Torben Pedersen blev udpeget som formand.
    4. Forslag fra formanden. Drøftelse og forslag til, hvordan vi styrker det sociale sammenhold i klubben. Stig forslog, at medlemmerne samles f.eks. kl. 18.45 efter træningsløbet med kaffe, kage og frugt – se i øvrigt Stigs opslag på hjemmesiden. Jess spurgte om der var interesse for klubture? Flere forslog tur til Sverige.
  6. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen forslår uændret kontingent. Uændret kontingent blev vedtaget.
  7. Valg af formand. Formanden er på valg i år. Jess Rasmussen er villig til genvalg. Jess genvalgt for 2 år.
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
    På valg til bestyrelsen er:
    Lene Bejer Damgaard. Lene Bejer genopstiller ikke.
    Tommy Damsgaard. Tommy er villig til genvalg. Tommy genvalgt for 2 år.
    Lene Stick Nielsen. Lene Stick genopstiller ikke.
    Ikke på valg i år:
    Pia Gade, Karsten Christiansen og Torben Pedersen.
  9. Valg af suppleanter.
    På valg er:
    Jørn Svensen. Jørn er villig til genvalg. Jørn blev genvalgt for 2 år.
    Bent Hansen var ikke på valg.
  1. Valg af revisor og revisorsuppleant.
    På valg til revisor er:
    Thomas Andersen. Thomas er villig til genvalg. Thomas genvalgt for 2 år.
    Birgitte Jørgensen var ikke på valg.
    Suppleant: Søren Elkjær er på valg. Søren er villig til genvalg. Søren genvalgt for 1 år.
  2. Eventuelt
    Stig – Nu da vi har en pænt overskud kunne VO sælge klubtøj til nedsat pris, så flere repræsenterer klubben, når de løber. Jørn – hvad med tilskud til MTB-O på lige vilkår som Fod-O til divisionsmatcher, kunne der bestilles cykeltøj i klubfarverne? Lennart – masser at unge vil gerne løbe o-løb, fremviste et slideshow med bl.a. antal borgere i byerne rundt om i kommunen f.eks. Karup med 2.200 beboere har en O-klub, mens Bjerringbro der er noget større ikke har en O-klub, kunne VO have satellitklubber? Torben – lige en opfordring til ALLE klubmedlemmer om, at tjekke om terrassedøren er låst inden man går hjem, den skal være låst både foroven og forneden.

Aktivitetspokalen: Jess – Aktivitetspokalen bliver normalt ikke uddelt til et bestyrelsesmedlem, men ingen regel uden undtagelse. Vi vil derfor i år give den til Pia Gade for hendes store indsats som kasserer og hendes store indsats for klubben i mange år.

Tak til de 2 udtrædende bestyrelsesmedlemmer.

Klubmesterpokal for sidste år blev uddelt til Anders og Karsten under behørige klapsalver.

Tak til de 29 fremmødte og for god ro og orden, samt de mange konstruktive input til bestyrelsen.

Subscribe
Notify of
0 Comments
Newest
Oldest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x