Ungdomstræning i Viborg Orienteringsklub.

Ungdomstræning i Viborg Orienteringsklub.

Hver mandag kl. 17.45-19.30 er der ungdomstræning ved klubhuset. Klubben har tilknyttet to faste ungdomstrænere, som vil lære dig alt om orientering – herunder at bruge et kompas og forstå et kort.

Samtidig med ungdomstræningen er der mulighed for at forældre og andre voksne kan deltage i klubbens fælles løbetræning i skoven eller deltage i orienteringsaktiviteter, herunder undervisning i orientering. Vores træning er baseret på, at alle skal kunne være med, og at du kan starte uden forudsætninger for orientering. Du kan løbe kort eller langt, og du kan altid få en bane, der passer dig. Træningen er især rettet mod børn og unge mellem 10 og 16 år.

Ungdomstræningen starter den 1. mandag “i sommertiden” og fortsætter hver mandag til “sommertiden er slut” – ferieperioder undtaget.

Foruden mandagstræningen ved klubhuset er der mulighed for at deltage i træningsløb eller stævner i andre skove. Der vil være mulighed for fællestransport til aktiviteterne. Du kan også deltage i ungdomsture med klubben. Fælles for klubbens aktiviteter er, at vi lægger vægt på trygge sociale rammer og et godt socialt samvær i alt, hvad vi foretager os.

Alene i skoven?

Nej, som begynder vil du aldrig blive sendt alene i skoven. Vores aktiviteter er tilrettelagt således, at børn og unge gradvist opbygger et trygt og naturligt forhold til at færdes i naturen. Som ny i sporten vil du altid løbe i grupper af to eller flere. Det giver både tryghed og mulighed for at lære af hinanden. Viborg Orienteringsklub tilbyder dig også hjælp fra en personlig træner, hvis du føler dig usikker eller blot ønsker at forbedre din orientering. 

Hvad koster det?

Medlemskab for juniorer (op til og med 20 år) koster 300 kr. pr. år. Ved et samlet familiemedlemskab opnås rabat.

Klubben giver tilskud til ungdomsløberes deltagelse i stævner o.lign.

Hvordan starter jeg?

Du skal blot møde op i klubhuset i Undallslund mandag kl. 17:45 (i tidsrummet nævnt her over). Tag gerne far, mor og venner med.

Det eneste du skal medbringe er almindeligt udendørs løbe- eller fritidstøj. Der er bade- og omklædningsmuligheder i klubhuset. Kort og kompas er noget trænerne sørger for.

Praktisk information.

Klubhuset finder du på Skivevej 93, 8800 Viborg.

Subscribe
Notify of
0 Comments
Newest
Oldest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x